Afslappende velvære-massage
Forkæl dig selv med en pause og noget luksus. Book en massage, hvor du mærker din krop og dit hjerte, og hvor du trækker vejret helt ned i maven.
Dags-retreat & velvære-event
Jeg vil med glæde hjælpe jer, med at skabe en smuk ramme for ro, inspiration, afslapning, fordybelse, udvikling, mødet mellem mennesker, nærvær, læring og gode oplevelser.
MASSAGE-BEHANDLINGER
Velvære-massage
Du starter behandlingen med et dejligt lunt fodbad med sæbe, salt og duft. Derefter lægger du dig godt til rette på massagebriksen, og her får du en velvære-helkropsmassage, inkl. fodmassage. Hvis du ønsker det, kan der suppleres med varme lavasten. Der tages selvfølgelig hensyn til ekstra behov eller områder, du ønsker særlig fokus på. Der vil både være blide lange strøg, og jeg kan også tage fat på spændinger, der skal løsnes op.
Massage er godt for både krop og sjæl. Dit body flow bliver stimuleret. Det kan hjælpe dig med at slappe af, og give dig mere glæde. Vi har som mennesker brug for pauser, hvor vi mærker vores krop og hjerte. Pauser, hvor vi trækker vejret helt ned i maven, og er tilstede hvor vi er. Sådan en pause vil jeg gerne hjælpe dig med.
70 min. 750,- inkl. moms.
Par-massage & undervisning
Kunne du tænke dig at lære nogle massageteknikker som du kan bruge med din partner? Vi starter med, at jeg giver jer begge en massage, så I kan mærke, hvordan det føles. Derefter viser jeg massageteknikkerne, og I øver dem på hinanden, hvor jeg guider.
3 timer, inkl. kaffe, the, vand og snaks.
2400,- inkl. moms.
DAGS-RETREAT & VELVÆRE-EVENT
Dags-retreat & velvære-event
Jeg faciliterer dags-retreats og velvære-events for virksomheder og private. Kunne I tænke jer en pause fra den travle hverdag, hvor I kan være sammen i andre smukke rammer? Drømmer I om en dag sammen med kollegaer eller venner, hvor I gør noget godt sammen? Så vil jeg med glæde hjælpe jer med at få det til at ske. Jeg hjælper jer med at finde ud af, hvilket indhold I ønsker. Jeg finder det rigtige sted, forhandler priser og laver et program, der passer præcis til jer.
Jeg kan arrangere det hele, være der på dagen og facilitere.
Det kan både være mindre velvære events, eller det kan være dags-retreats. Her er eksempler på hvad den kunne indeholde: Spa-ophold, massage, fysisk træning, karate-yoga, dans, gåtur i naturen, guidet meditation & afslapning, lækker mad, saunagus, bål, musik, cirkel hvor I f.eks. giver hinanden feedback, coaching, teambuilding, foredrag, hygge, krea-workshop eller andet. Jeg samarbejder med flere dygtige mennesker, så hvis der er brug for eksterne undervisere eller andre, der skal kontaktes, gør jeg det. Fortæl jeres ønsker til dagen, så kan vi i fællesskab skræddersy et program, der passer til jer.
Prisen afhænger af gruppens størrelse, varighed, location, indhold osv.
KARATE-YOGA
Karate-Yoga
Ideen om Karate-Yoga er opstået i mig, fordi jeg synes at karate og yoga kan supplere hinanden på en rigtig god måde. I nogle af østens gamle templer trænede man i gamle dage begge dele, så måske har der i tidernes morgen været et link mellem de to.
Jeg startede til karate da jeg var 17, og trænede i flere år. Holdt en lang pause, og startede igen. Da jeg boede i Los Angeles, trænede jeg masser af Power Yoga, og har dyrket yoga forskellige steder siden.
Når jeg underviser i Karate-Yoga, der guider jeg, så det bliver en slags meditation i bevægelse, hvor der er fokus på vejrtrækning og på at mærke sin krop. Den power, der er i karate, bliver flettet ind, så vi også får lidt sved på panden. Jeg free-styler med solhilsen og træet fra yoga, til styrke og åndedrætsøvelser fra karate. Der vil både være flow og bevægelse til musik, og også stræk og til sidst en guidet afslapning og meditation. Det er ikke nødvendigt at kunne noget på forhånd, man skal bare være åben og gøre, hvad man kan. Vi træner i tøj, som vi kan bevæge os i. Alle er velkomne til at være med.
Kontakt mig, hvis jeg skal komme og undervise.
ERFAREN MASSØR
MED UNIKKE KVALITETER
Jeg hedder Dea. Er født og opvokset i Danmark med en dansk mor og en far fra USA. Jeg har arbejdet som professionel behandler både i egen virksomhed, som freelance og som ansat. Er uddannet massør i USA, Statsautoriseret fodterapeut i DK, Spa-behandler både i DK og i udlandet. Jeg har rejst en hel del og boet i udlandet i kortere og længere perioder, hvor jeg har lært forskellige ting som behandler. For at nævne nogle stykker, har jeg blandt andet tilbragt tid med Native Americans, hvor jeg var med til healing- ceremonier i USA. Da jeg arbejdede i Mexico, blev jeg også oplært i en gammel Maya- tradition. Er oplært i at bruge Hot-Stone, som kan være et godt supplement til massage . Så min uddannelse og erfaring som behandler er alsidig.
Efter jeg blev mor til min elskede datter, begyndte jeg at studere igen, tog en Bachelor in Social Education, og har arbejdet inden for det pædagogiske område i nogle år. Den røde tråd i mit arbejdsliv har været at have med mennesker at gøre, og nu har jeg igen åbnet egen virksomhed som behandler og facilitator for retreats og velvære events. Jeg synes, at det er spændende at møde mennesker og gør hvad jeg kan, for at møde mine medmennesker med kærlighed og respekt.
Når jeg arbejder som behandler, gør jeg mit bedste for at være åben og lydhør, så jeg kan tilpasse behandlingen til den enkelte. Jeg tager min tavshedspligt som behandler alvorligt, og ved at tillid er vigtigt. Jeg ønsker at skabe et trygt rum for den, der modtager behandlingen. Når jeg laver dags-retreats og arbejder som facilitator, er det interessant at finde frem til, hvad virksomheden eller gruppen ønsker, og har behov for, og så tage action på at få det til at ske. I den verden vi er i, er der behov for at holde nogle pauser ind i mellem, både hver især og sammen med andre. Jeg vil gerne hjælpe med at skabe nogle positive oplevelser i folks liv.
Personlig tilgang
Jeg tager særlig hensyn til ekstra behov eller områder, du ønsker fokus på. Jeg tilpasser behandlingen, så den passer præcist til dig.
Professionel ekspertise
Jeg har mange års erfaring og benytter forskellige massage- og spateknikker, der giver dig en behandling i høj kvalitet.
Beroligende atmosfære
Behandlingen foregår i en afslappende og rolig atmosfære, der hjælper dig med at slappe af og nyde det fuldt ud.
ANBEFALINGER
"Fra det øjeblik, man træder ind i rummet, mærker man en ro, der langsomt breder sig i kroppen. Med nærvær og dygtige hænder skaber Dea en oplevelse, hvor spændinger løsnes, og sindet falder til ro. Hendes intuitive tilgang og præcise tryk gør, at kroppen slipper stress og finder balance. Det er en behandling, der giver både fysisk og mentalt velvære – en gave, man bør unde sig selv."
Morten
"Dea formår med hendes væsen og hendes faglighed, med blide og dybe strøg at forbinde mit hoved til min krop, så oplevelsen af ro og væren kommer til stede. Hun kan på den fineste måde forankre, berolige og forløse kroppen igennem hendes massage! Det skal man give sig selv!"
Christina
"Dea giver en vidunderlig og omsorgsfuld massage. Jeg havde brug for at komme helt ned i gear, og Dea's kærlige og stærke hænder, arbejdede roen på plads. Det var vildt dejligt, at starte behandlingen med et varmt fodbad, som hurtigt hjalp til total afslapning. Det havde jeg aldrig prøvet før en massage. Meget meget lækkert! Jeg kan varmt anbefale Dea til at passe godt på dig, i et roligt nærende rum. Tak Dea"
Suzi
"Vores day retreat var et tiltrængt afbræk fra vores travle hverdag. Noget meget mere end det klassiske spa ophold. Dagen var faciliteret af Dea, der sørgede for at alt gik som smurt og dygtigt førte os ind og ud af træning, meditation, kaffepauser, frokost, saunagus og spa. Vi var afslappede, afstressede og glade da dagen var omme. Tak Dea!"
Tobias
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes